Kurv

Om Den Mandige Elg

Hejsa! Mit navn er Daniel Brandt, og jeg laver YouTube videoer.

Den Mandige Elg

Navn: Daniel Brandt.
Alder: 31 år.
Bopæl: Næstved.
Uddannelse: Cand. mag.
Civil status: Gift med Camilla; Har en datter, Laura.

I 2012 begyndte jeg på Syddansk Universitet i Odense, hvor jeg kastede mig over studiet Oldtidskundskab. Ved min første eksamen fandt jeg det angstprovokerende at sidde overfor censorer, som havde en Ph.d. i bagagen, hvorfor jeg dårligt turde snakke. Min løsning blev at lave YouTube videoer, da jeg søgte at træne envejs kommunikation, hvilket viste sig at være et godt valg, da jeg både blev fri for eksamens-angst, men også fordi jeg nu kan leve af min Youtube-kanal.

I 2018 blev jeg Cand. mag., og rejsen dertil bød på mange oplevelser. Foruden studiet, hvor jeg dagligt pendlede fra København til Odense, så blev jeg i 2017 diagnosticeret med testikelkræft, heldigvis kunne jeg nøjes med en operation og gå til kontrol i fem år. Desuden blev jeg gift i 2016 og sidenhen far i 2018.